Sydøstasien

Bali dans piger
I dag er Sydøstasien en region i kraftig vækst med en voksende middelklasse. Det ser ud til at vi i fremtiden vil have mere kontakt med de asiatiske lande. For Danmark er det et område, der har fået stigende interesse de senere år, men hvad kendetegner kulturen i disse områder – og kommer den os ved?

Tag med på en etnografisk rejse gennem Malaysia og det indonesiske ørige. Vi bevæger os fra den moderne pulserende storby langt ind i regnskoven til orangutangerne, og videre til dampende vulkaner, fjerntliggende øer og sagnomspundne tempelkomplekser. Undervejs får vi bl.a. indsigt i de mange forskellige etniske grupper, deres levevis og kultur. Vi ser også hvordan kolonitiden har formet et multikulturelt samfund, hvor man på godt og ondt er tvunget til at leve sammen på trods af forskellig kultur og religion. Og vi hører om levevilkårene for folk, der i deres dagligdag lever med korruption og naturkatastrofer, men også en stærk spiritualitet og livsglæde.

Foredraget kan tilpasses efter rammer og behov.
Varighed: Cirka 2 x 45 minutter.
Pris: 3.800 kr. + evt. transport.
Teknik: Jeg har behov for en  projektor og medbringer mac, hvis I ikke stiller egen teknik til rådighed.