Island – En ø for sig

Haugadal

Island er noget for sig selv. I de seneste år har Island opnået enorm tiltrækning som turistdestination. Vi skal tale om hvorfor øen geografisk, geologisk og kulturelt fascinerer os.

I foredraget kommer vi rundt om det meste. Islands natur og islændingenes forhold til alferne, der holder til i det eventyrlige landskab. Det norrøne sprog  og de islandske sagaer er kilder tilbage til vikingetiden. Det gælder også de islandske heste, som kan noget helt særligt.

Men også på mange andre parametre udgør øen og dens befolkning noget unikt. Island har givet os skyr og strikkede sweatre og beriget os kulturelt med film, musik og lyrik. Island fik verdens første kvindelige præsident og er førende på landsplan i forhold til kvinders ligestilling. Vi skal også tale om den historiske relation mellem Danmark og Island.

Foredraget kan tilpasses efter rammer og behov.
Varighed: Cirka 2 x 45 minutter.
Pris: 3.800 kr. + evt. transport.
Teknik: Jeg har behov for en  projektor og medbringer mac, hvis I ikke stiller egen teknik til rådighed.