Kærlighed på tværs

Flere og flere danskere finder deres ægtefælle i udlandet. Det tværkulturelle ægteskab rummer både udfordringer og berigelser. Kampen med myndigheder og kulturbarrierer kan være hård, men kærligheden tilsvarende stærk.

På baggrund af min undersøgelse af ægteskabsimmigration i Danmark, fortæller jeg om hvorfor danskerne i stigende grad gifter sig med udlændinge. Hvor og hvordan de finder deres ægtefæller, og hvilke udfordringer og berigelser, der er forbundet med at gifte sig på tværs af kultur og nationalitet.

Når man finder sin kærlighed uden for Danmarks grænser og gifter sig med en udlænding, står man som regel også overfor en række dilemmaer. Hvor skal man bo? Hvilket sprog skal man tale? Hvor kan man finde arbejde? Hvad gør man med religion? Og hvad med børn og familie?

Få et indblik i hvilke konsekvenser det har at gifte sig med en udlænding og hvad man skal forberede sig på, hvis man vælger at bosætte sig i Danmark med sin udenlandske ægtefælle. I foredraget gives der bud på hvordan man kan forholde sig til udfordringer som kulturel identitet, familie, netværk og integration i det danske samfund.

Foredraget kan tilpasses efter rammer og behov.
Varighed: Cirka 2 x 45 minutter.
Pris: 3.200 kr. + evt. transport.
Teknik: Jeg har behov for en  projektor og medbringer mac, hvis I ikke stiller egen teknik til rådighed.