Under en studierejse til Asien kastede jeg mig ud i et lidt større eventyr end jeg på forhånd havde planlagt. Det kom som en overraskelse både for mig selv og mine omgivelser, da jeg giftede mig med en malaj kort efter at han havde friet til mig på en sejlbåd i det sydkinesiske øhav. Brylluppet fandt sted i den historiske by Malacca. Hør fortællingen om hvordan jeg fik en ny familie og lærte sproget og kulturen indefra.
Malaysia er en gemt perle i Sydøstasien. Undervejs i foredraget får I også indsigt i landets kulturelle mangfoldighed. Et sammensurium af etniske grupper, religioner og sprog. Samtidig et af de højst udviklede lande i regionen med en rig historie. Vi kommer gennem regnskoven, møder de indfødte, dyrelivet og de charmerende byer, når jeg deler min viden og indsigt i dette land, som har været mit andet hjem i over 20 år.
Foredraget kan tilpasses efter rammer og behov.
Varighed: Cirka 2 x 45 minutter.
Pris: 6.800 kr. + evt. transport.
Teknik: Jeg har behov for en projektor og medbringer mac, hvis I ikke stiller egen teknik til rådighed.